Dagen efter

Alt ånder fred og ro dagen efter fødslen af 6 dejlige hvalpe. Petrine spiser, og drikker som hun skal. Men hun er lidt svær at lokke ned og gå tur, så hun kan få strukket benene, og hvad der ellers skal til. Det ligger jo i hende, at hun ikke vil forlade hvalpene. Når det går ud over et uskyldigt håndklæde på badeværelsesgulvet, så er det altså lidt træls. Man får dog det hele igen, ved at gå ind og kigge til hende og hendes 6 små slyngler.